helveg kronprins Fionia Park

Helveg frygter ikke konkurrence
08-07-2008 13:30 af Asger Torning
11402
Helveg: - Ruud og Troest er ikke konkurrenter, de er holdkammerater og medspillere (Foto: Erik Kempf)
Med tilgangen af Espen Ruud har Thomas Helveg fået endnu en konkurrent til den foretrukne plads som højre back. Nu kan Lars Olsen vælge imellem Helveg selv, Espen Ruud og Jonas Troest, når han skal afgøre hvem der skal spille pladsen. Men det er vilkårene, og den ekstra konkurrence skræmmer ikke den rutinerede OB’er. Han er klar til at tage konkurrencen op med de to andre kandidater.

- Det bedste man kan komme ud for som idrætsudøver og fodboldspiller, er konkurrence. Det skærper dig og det gør at du hele tiden skal præstere. Jeg kender ikke Espen, men jeg glæder mig til at se hvad han er for en fyr. Der er jo kamp om pladserne – det har der været hele tiden – og der er minimum tre spillere som kan gå ind og spille pladsen som højre back på fornuftig vis. Det er i princippet ikke anderledes end da Jan Tore Ophaug var her, og det er kun glædeligt. Jeg tror at der nok skal blive plads til os alle sammen; om det så er på samme tid eller lidt forskudt af hinanden, det må tiden vise. For mig er Jonas Troest og Espen Ruud hverken konkurrenter eller stopklodser; jeg ser dem nærmere som holdkammerater og medspillere, siger Thomas Helveg om den aktuelle situation. For ham er det vigtigste at OB kan mønstre det bedste mandskab:

- Er der nogen af os der har en skade, karantæne eller et formdyk, er det vigtigt at der står en anden klar til at tage fat, påpeger Thomas Helveg.

Espen Ruud har af gode grunde endnu ikke spillet en kamp for OB; han tiltrådte i klubben 7. juli og er ikke spilleberettiget i den kommende hjemmekamp i Intertoto Cuppen imod TPS Turku. Men i efterårets første træningskamp fik OB-tilhængerne set, at der var plads til både Jonas Troest og Thomas Helveg på banen på samme tid: Helveg spillede hele første halvleg på OB’s midtbane imod Randers FC, og da Atle Roar Håland gik ud i pausen, blev Thomas Helveg rykket ned på højre back, mens Troest rykkede ind i midterforsvaret. Helveg fyldte 37 år for kort tid siden, men han afviser ikke at give en hånd på midtbanen igen i fremtiden, hvis det bliver nødvendigt:

- Det vil jeg have det fint med. Jeg har spillet der før, også efter jeg kom tilbage til OB, så det vil ikke være et problem for mig. Det man kan sige er at vi er dækket rigtig fint ind både i forsvaret og på midtbanen, og måske netop på de positioner, hvor jeg selv spiller, så der er konkurrence på begge positioner. Men jeg ville ikke have noget imod det, hvis jeg skulle forlade min mere vante plads på højre back til fordel for en position på den midterste midtbane. Det synes jeg fungerer udmærket og jeg har det godt med det. Jeg er ikke begrænset i mit arbejdsområde på nogen måde, men det er selvfølgelig op til Lars Olsen at vurdere hvordan holdet skal se ud og sammensættes, pointerer Helveg og slutter med at understrege hensynet til holdet:

- Det er igen alt afhængigt af, hvordan hvilken status vi forskellige spillere har; om der er formnedgang eller skader eller der skal satses. Det kan jo godt være der er noget taktisk i at spille med nogle andre typer på nogle andre positioner

« Síðasta færsla | Næsta færsla »

Bæta við athugasemd

Ekki er lengur hægt að skrifa athugasemdir við færsluna, þar sem tímamörk á athugasemdir eru liðin.

Höfundur

Guðni Guðnason
Guðni  Guðnason
odense Danmark grg@mail.dk
Maí 2024
S M Þ M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  

Heimsóknir

Flettingar

  • Í dag (4.5.): 1
  • Sl. sólarhring: 2
  • Sl. viku: 27
  • Frá upphafi: 610

Annað

  • Innlit í dag: 1
  • Innlit sl. viku: 27
  • Gestir í dag: 1
  • IP-tölur í dag: 1

Uppfært á 3 mín. fresti.
Skýringar

Tónlistarspilari

Helgi Björns & co. - Áfram FRAM

Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikið á Javascript til að hefja innskráningu.

Hafðu samband